Zürich, CH

Zürich lufthavn

Schöck Combar® i Zürich lufthavn (Schweiz)

Manøvrering af fly på jorden er ikke mindre udfordrende end i luften. Det går bare langsommere. Alle store lufthavne har et komplekst system af start- og landingsbaner samt rullebaner. Induktionskredsløbene i disse baner hjælper flyvelederkontroltjenesten til at regulere trafikken.

Flyvelederkontroltjenesten bærer ansvaret for at sikre, at der ikke opstår ulykker i forbindelse med start og landing. På banerne i Zürich lufthavn udfører SkyGuide dette arbejde, og på platformene og rullebanerne har Flughafen Zürich AG ansvaret. Ved hjælp af adfærdsregler og tekniske installationer på banerne og rullebanerne sikres det, at flyene ikke kommer i vejen for hinanden. For at forbedre flysikkerheden på jorden anvendes den særlige Combar® glasfiberarmering til udvidelsen af start- og landingsbanerne.

Som trafiklys på vejen

Piloterne kan tydeligt se belysningen på jorden, de såkaldte Red Stop Bars, som bogstaveligt talt viser den "røde linje" på travle steder. Denne linje må under ingen omstændigheder passeres uden tilladelse fra flyveledertjenesten. Denne form for røde stoplinjer er anbragt ved overgangen mellem start- og landingsbaner, hvor sammenstød kan få særlig alvorlige konsekvenser. De øvrige rullebaner er inddelt i afsnit, der fungerer som orientering for flyveledertjenesten. På de steder, hvor rullebanerne krydser hinanden, fungerer de røde stoplinjer blandt andet som "stoplys". Eksempelvis på rullebanen "Echo", der løber parallelt med bane 16/34. Her er der for nyligt anlagt elektrotekniske installationer og betonbundplader.

Fareregistrering ved hjælp af induktion

Før og efter de røde "stoplys" registrerer såkaldte induktionskredsløb i underlaget flyenes bevægelser. Disse ledninger genererer et elektromagnetisk felt, der ændrer sig, når et objekt med et eget magnetfelt – i dette tilfælde et fly – kommer ind i feltet. Flyvelederen i kontroltårnet, der er ansvarlig for taxitrafikken, slår midlertidigt denne Red Stop Bar fra for at lade et fly passere. Når flyet har passeret signalet efter at have fået tilladelse, bliver signalet automatisk slået til igen for efterfølgende fly. Skulle det imidlertid ske, at et fly passerer en Red Stop Bar uden tilladelse, bliver der omgående aktiveret en alarm hos flyvelederen. Derefter kan flyvelederen gribe ind over radioen hos piloterne i cockpittet og dermed forebygge et eventuelt sammenstød.

Armering med plast

Af hensyn til sikkerheden under kørsel og manøvrering på banerne er det nødvendigt, at dette meget følsomme system fungerer driftssikkert. Signalerne må ikke blive forstyrret, og derfor er det nødvendigt med armering, der ikke er elektrisk eller magnetisk ledende, i de pågældende betonplader. Til udvidelsesarbejdet i Zürich lufthavn har arkitekten anvendt Schöck Combar® glasfiberarmering i disse kritiske afsnit. I alt ligger der cirka 25 km Combar® armeringsstænger under lufthavnens rulle- og landingsbaner.

På de steder, hvor stål ville være en forstyrrende faktor, er Combar® glasfiberstængerne, som er imprægneret med vinylesterharpiks, ikke magnetiske og kan heller ikke gøres magnetiske. Disse stænger leder dermed ingen elektricitet videre og er desuden korrosionsfri. Ved en todelt produktionsproces bundtes usædvanlig stærke glasfibre så tæt sammen som muligt, hvorefter de imprægneres med kunstharpiks. På denne måde fremstilles et robust og holdbart materiale, der indirekte bidrager til flysikkerheden, som eksemplet fra Zürich tydeligt viser.

På denne hjemmeside kan du læse mere om vores Combar® løsninger og det enestående materiale, som glasfiberstængerne er lavet af. Har du et spørgsmål eller et projekt, er du velkommen til at kontakte vores konstruktionsafdeling på tlf. 055 526 88 20 eller info-nl@schoeck.com.